"OH Danmark" in English

Efter 20 år i udlandet, hovedsageligt i USA, er jeg vendt tilbage til Danmark. Jeg har, kunne man sige, opholdt mig i en tidskapsel. I udlandet havde jeg underholdt venner og bekendte med forholdene i mit idylliske fædreland - for blot at opdage, efter at være kommet tilbage, at meget lidt af hvad jeg havde fortalt var som beskrevet, nu i 2009.

Jeg har altid været en ivrigt rejsende. Dermed mener jeg, at jeg er taget til fjerne, eksotiske byer og lande og der prøvet at blande mig med den lokale befolkning. Jeg forsøger at lære lidt af deres sprog eller finde folk, der taler et sprog, jeg forstår. Derefter pumper jeg dem for oplysninger om deres dagligliv og livsstil.

På denne måde har jeg taget til Kina, Nepal, Indien, Iran, Rusland, Thailand, Hong Kong, Marokko, Senegal, USA, Canada og Mexico. Til denne liste kan man føje et dusin europæiske lande, der virker mindre eksotiske. Det mærkeligste land jeg nogensinde har besøgt er imidlertid mit eget fædreland, Danmark. At komme tilbage efter 20 år i udlandet var en meget chokerende oplevelse.

Rolf Krause

Københavns Hovedbanegård

Jeg ankom til Københavns Hovedbanegård i begyndelsen marts, 2009. Klokken var omkring 6 om aftenen. Togturen var blot et tillæg til en tilbagerejse, der havde startet i Indianapolis, USA, og nu endte op i mit fædreland, Danmark. Min bror er der for at tage imod mig. Ah, i det mindste et velkendt ansigt af et familiemedlem. Jeg har ikke været på Hovedbanen siden 1989. Det første indtryk er, at det er et stykke af New York, Chicago eller Los Angeles. Den etniske sammensætning af rejsende og lokale er helt uventet for København. Jeg fortæller min bror, at Hovedbanen ligner en bydel beliggende i Kina, idet der er mange Orientalere som står eller går omkring. Min bror griner og siger, at i de sidste femten år eller deromkring har der har været en konstant indvandring af mennesker fra alle dele af verden og det er ikke kun Hovedbanen, der ser så broget ud. Jeg overhører en person, der ligner en pakistaner eller inder, der taler til en anden på perfekt dansk. Tilsyneladende har han boet her i mange år eller er måske født her. Ingen grund til at gennemgå et lynkursus i det lokale sprog for at kunne tale til de "indfødte". Mit danske synes at være utrolig brugbar  forfatning, selv efter alle disse år.

Udenfor Hovedbanen. En af de første ting
der slog mig, var den nye etniske mix.

Ifølge en professor i dansk sprog, er mængden af engelske fremmedord, der anvendes på dansk, fordoblet i den sidste generation; fra 0,8% brug af engelske ord til 1,6% (baseret på en analyse af dagligdags tekster og tale.) Mængden af andvendte bandeord er faktisk den samme, undtagen på TV og i radioen, hvor bandeord aldrig blev brugt tidligere. Ifølge professoren, er ændringen i bandeord i dagligdags dansk et spørgsmål om stil. Dem der er moderne nu, henviser til seksuelle og fecale ting mens min generation normalt sværger ved Gud, djævelen og andre religiøse anliggender.

I Danmark har der i hele min levetid været disse høje idealer, om at vi alle er lige. Som et resultat taler selv mange højtuddannede denne "laveste fællesnævner" af, hvad der plejede at være vulgært sprog. Den måde man viser, at man er "en del af folket", er ved at bande og sværge og bruge det, jeg betragter som vulgære ord og udtryk. I radioen var der et stykke af en litterær person. Han var stadig igang med at diskutere en kort novelle kaldet "Vi Bruger Søndagen til at Kneppe i." Tilsyneladende var novellen blevet offentliggjort for adskillige år siden, men dele af det litterære milleu var endnu ikke helt færdigt med at diskutere det literære indhold og specielt alle de seksuelle detaljer deri.

Mængden af nye ord, der har sneget sig ind ved at se for meget amerikansk produceret TV er også betydelig. Ifølge professoren nævnt ovenfor, er brugen af engelske ord som sagt fordoblet. Siden jeg kom fra USA var det ikke svært for mig at forstå de nye talemåder. Det var bare meget anderledes end dét, jeg var vant til for 20 år siden. Specielt engelske ord af latinsk oprindelse er blevet populære også blandt akademikere og har erstattet gode danske udtryk og ældre låneord fra andre sprog. I debatter i raioen har jeg hørt utallige udryk og  sætninger, der i deres opbygning og udtryk var ændret fra traditionelt dansk til noget der måske kunne kaldes "internet dansk."  Desuden er der naturligvis alle de nye højteknologiske udtryk og ord, som nu er internationale.

Ny generation med et nyt sprog. Megen konversation
på offentlige steder foregår desuden nu via mobiltelefon

Et grovere sprog synes at herske i dag, selv
i radio og på TV. "Man er vel én af folket."

Den ældre generation sværger
overvejende ved Gud og andre
religiøse anliggender

Internet Dansk bliver talt her

"Muslimer Forude!" Fra Nørrebro

I Københavns gader er det ikke et usædvanligt syn at se grupper af indiske, arabiske, kinesiske eller afrikanske skolebørn. På TV var der for nyligt et talentshow, kaldet X Faktoren. Hvad der slog mig, var den etniske mix af optrædende. En af finalisterne var "Mohammed", en 15 årig dreng, som talte perfekt dansk. En anden deltager var en ung tyrkisk pige. Hun var frå Ålborg og hun talte perfekt dank, endda med den rigtige nordjyske accent.

Muslimske indvandrere

Afrikanske indvandrere

Østeuropæiske Indvandrere

Priser på mad: Næsten det dobbelte af USA

Prischock? Alt er frygteligt dyrt!

Arrestation af narkohandler. Hård kriminalitet
og vold er steget voldsomt i de sidste 20 år.

Loven

Da jeg forlod Danmark, var landet et fredeligt lille land, hvor grove forbrydelser og vold kun forekom meget, meget sjældent. Jeg havde stolt fortalt mine venner i udlandet at skyderier i gaderne var uhørt, og at der kun havde været ét tilfælde, hvor en politimand var blevet skudt. Gerningsmanden blev dengang kaldt "Politimorderen;" og denne episode skete omkring 1960. Mine venner i USA ville lytte til dette i vantro - i et land, hvor alle betjente bar skudsikre veste, og skudepisoder mellem politi og forbrydere var dagligt nyhedsstof. I USA er nyheder om betjente, der er blevet skudt, stof, der rapporteres hver uge. I dagens Danmark synes det som om at freden mellem politiet og kriminelle elementer, inklusive narko-bander som før var ukendt,  forlængst er forbi.


Nogle af de første nyheder i medierne var om bandekrige blandt rivaliserende narkobander på Nørrebro. Selv en uskyldig tilskuer var blevet dræbt. Man hørte om bankrøverier og anden hård kriminalitet med en hyppighed, der knuste det idylliske billede, jeg havde malet af Danmark i udlandet. En anden hændelse, som blev dækket i midten af marts var en politi-aktion, hvor en psykotisk militærveteran angreb politiet med et sværd. Politiet var kommet til hans hjem for at tage ham til et psykiatrisk hospital efter anmodning fra veteranens familie. I kampens hede skød politiet den tidligere soldat i selvforsvar. 

Rockerne Hells Angels, et af politiets problemer

Sanne Salomonsen. Hendes
hjertesag handler nu om at
forhindre blodpropper

En rock sangerinde, Sanne Salomonsen, der plejede at være en lille sexet killing, havde haft en blodprop i hjernen og var stadig under strengt lægetilsyn. Hun optrådte dog og sang stadigt udmærket, men det sexede killinge-image hørte fortiden til. 

Svend Auken og Niels Helvig. De "Unge Løver"
er ikke så unge mere. Mankerne er blevet grå
eller er faldet af. Svend Auken døde sørgelit nok
i sommeren 2009 i alt for ung en alder.

Statsminister H. C. Hansen, 1956:
Der skal kun sendes én times fjernsyn
per dag. Det skal være oplysende,
reklamefrit og regeringsvenligt

Da jeg forlod Danmark, var der kommet to kanaler og mange timers sendetid per dag. TV var lige begyndt at sende de første reklamer, bl. a. fra Jysk Sengetøjslager, og ejeren blev hurtigt en populær og landskendt figur.

I dag kan man se TV døgnet rundt via utallige kanaler. Der er mange gode debatudsendelser på DR 1 og DR 2, men også en frygtelig masse amerikanske serier og programmer. Efter at have boet i USA i 20 år, synes det endog som om at de viste serier er af så gammel dato, at de ikke engang bliver spillet i tiende reprise i USA. Da jeg boede i USA, havde jeg en overgang kabel TV med over 200 kanaler. Vi brugte ofte aftnerne foran TVet. At blive præsenteret for det hele igen er ikke særligt interessant i mit tilfælde. Situations-komedier med dåselatter, gamle kriminal serier fra 1980erne og 1990erne er ikke min kop the. Jeg har kun vænnet mig til debatudsendelserne, afvekslet med et par fodboldkampe og nyheder. De amerikanske serier er jeg blevet vænnet fra for mange år siden.

Seksdagesløb i Forum. Manden i
forgrunden forestiller Gunnar "Nu" Hansen.
Med kun ét kamera og sort-hvide billeder,
var udsendelserne meget primitive.

"Big Mother", under konstant opsyn og revidering

"Big Mother" Samfundet

Danskerne har i min levetid altid stolt støttet deres sociale sikkerhedsnet. Man kan få offentlig hjælp og tilskud i næsten enhver nødssituation. Politikerne har i årtier været fortalere for de fattige, de gamle, de arbejdsløse, de handicappede, de enlige mødre og hjælpeløse børn. Denne støtte kommer både fra højre og venstre side af det politiske spektrum. Hvad man ellers synes om dette, er det måden det danske samfund fungerer på. Man er nødt til at betale meget høje skatter, men "Big Mother", som velfærdsstaten undertiden kaldes, holder omsorgsfuldt øje med en. Det er ikke helt "Big Brother is watching you," som beskrevet i Orwell's roman "1984," men det er til tider tæt på. Alle borgere er registrerede i et centralt register med personnummer. (CPR: centralt person register.) Med den højteknologiske revolution og Internetet , er dette register blevet en "offentlig hemmelighed." Ikke alene bruger stat og kommune det, så snart man dukker op i døren. Også banker , biblioteker og kommercielle virksomheder har adgang til CPR registret, i det  mindste til en grad hvor de kan tjekke navn, addresse og fødslesdato. Med lidt ulovig computersnilde, hacking, kan man også få adgang til mere følsomme oplysninger. Hvem ved af hvilken art?

Big Mother samfundet har ændret samspillet mellem mennesker på en uheldig måde. Det er noget af en undtagelse, at folk gør en anstrengelse for at hjælpe hinanden i nævneværdig grad. Det er altid "regeringens ansvar" at træde til og hjælpe mennesker i nød. De forskellige politiske interessegrupper presser altid på for at få flere tilskud og ordninger som kan "hjælpe de værststillede i samfundet." Disse interessegrupper trykker konstant på disse "knapper,"  "de midst bemidlede," de dårlist stillede," "de svage i samfundett," o.s.v.  I den retning er der ikke sket de helt store forandringer. Tilsyneladende har Anders Fog Rasmussen regeringen gjort visse tiltag i form af privatisering og mindre skat på arbejde. Men debatten man hører gennem medierne synes at følge den gamle opskrift. "Vi må have flere regler og love, så vi ikke selv behøver at tænke eller planlægge."

Dette kan naturligvis være udmærket, hvis man er havnet i en vanskelig situation. Men hvadenten man kan lide det eller ej, har det også haft uheldige konsekvenser i forholdet mellem borgerne. Enhver ikke-optimal situation bliver hurtigt "regeringens ansvar." Man behøver ikke at tale med sin nabo, man hilser knap nok på hinanden, når man mødes udenfor. At spørge naboerne om tjenester, såsom om at låne lidt sukker eller en hammer, om hjælp til at flytte møbler osv., anses for forstyrrelse af privatlivets fred. Det kræver at man kender dem godt i forvejen. Denne kultur er meget forskellig fra de fleste andre lande - selvom det synes at være den herskende kultur i Skandinavien og Nordeuropa. I USA og de fleste andre lande, jeg har besøgt, er der en nysgerrighed, bekymring, interesse og et ønske om at hjælpe, der i Skandinavien er blevet erstattet af offentlige tjenester og telefonnumre at ringe på, hvis man er i nød eller føler sig ensom.

Det må retfærdigvis siges, at der også hersker et højt niveau af tillid mellem mesnnesker i Danmark. Man forventer at myndighederne, kommune, politi, domstolene, stat o.s.v., gør hvad de er sat til at gøre uden skygge af korruption eller forskelsbehandling. Ligeledes hersker der stor tillid i erhvevslivet og på stræder og gader. Folk opfører sig godt eller passer sig selv uden at genere  hinanden.

"Big Brother" fører nemt til en nedvurdering af naboskab

Alle vil til, uanset baggrund

Der hersker orden og harmony på offentlige steder og rum

Blafferen hed Bill Clinton, men
han blev smidt ud af hospitalet,så
snart sygeforsikringen ikke dækkede mere

Mens han ventede på en bus, var han blevet overfaldet af bøller og frarøvet sine få penge. Han var blevet slået med en kølle. Han blev indlagt på det lokale hospital og behandlet for sine kvæstelser.
Som pensionist havde han Medicare, en form minimal sygeforsikring. Efter 2 dage blev han imidlertid smidt på gaden uden en cent på lommen. Han havde fået den behandling forsikringen dækkede.

Han var over 1000 km fra sit hjem og måtte blaffe hele vejen. Efter at jeg havde samlet ham op, kørte vi i 2 dage, og ved vejs ende gav jeg ham penge til mad busrejse, så han kunne komme hele vejen hjem til Knoxville.

Hans navn var William Clinton - vennerne kaldte ham Bill. Han havde det samme navn som den sidende præsident, men det havde ikke hjulpet ham meget i et land, hvor dollaren er konge - og derfor over selv præsidenten.

København er i de sidste 20 år blevet renoveret, saneret og ombygget på mange måder. De største og mest synlige ændringer er sket omkring den gamle Københavns Havn. Havnen udgør historisk set den kærne omkring hvilken  denne over 800 år gamle by er blevrt formet. Navnet "København" betyder "købmændenes havn." Denne gamle, eksotiske og kosmopolitiske havn har nu stort set mistet sin funktion som centrum for skibsfart og handelsplads, der udveksler varer til og fra fjærne lande. Denne funktion er, for en stor del, blevet flyttet til kæmpestore containerhavne som Rotterdam, Bremen, og andre, hvorfra containere transporteres med lastbil eller tog til hele Europa. Der er stadig en kaj, hvor handelsskibe kan laste og losse containere i Københavns Havn. Den er så effektiv, så hvert enkelt skib kun bruger et par timer ved kaj og derfor ser man kun få handelsskibe på samme tid. Hvad  man ser af skibstrafik i 2009 er passagerskibe, sightseeing både og nogle lystbåde. Den enorme havn er nu blevet et område for rekreation og sightseeing.

Den smukke havnefront, der hovedsageligt bestod af gamle pakhuse og handelsselskaber, er blevet revet ned. I stedet er monumentale bygninger, teatre, offentlige og private kontorhuse og dyre lejlighedskomplekser blevet opført. På steder er der opført nye, store hoteller og hovedkontorer i stedet for nedslite etageejendomme og fabrikker. Da jeg undersøgte hele kystlinjen mod  Øresund, nu igen efter 20 år, fik jeg straks øje på de kæmpemæssige vindmøller bygget ude i Sundet. 20% af landets elforbrug bliver nu produceret ved vindkraft. Jeg så også nye prangende lystbådehavne med dyre lystbåde, og jeg fik øje på den nye gigantiske bro, der forbinder København til Malmø og således tillader hurtig bil- og togtrafik mellem Danmark og Sverige. Det har forvandlet den dansk-svenske region (København-Malmø) til ét stort byområde, Ørestad. 
 

Butiksfacaderne i de dele af København, hvor jeg havde boet eller kendte godt, var næsten allesammen nye. Ny supermarkedskæder havde fået et stort stykke af fødevaremarkedet og så videre. Internationale kæder, såsom "Seven-Eleven"  og "Mac Donald's", var et hyppigt syn. Men der var endu flere, nye og gamle, danske kædeforretninger, og alle disse kæder dominerede nu bybilledet. Ændringer havde også fejet igennem banksektoren  med de mange overtagelser og sammenlægninger. De få butiksfacader der ikke havde ændret sig vakte nogle sentimentale minder til live. Jeg genkendte en gammel vinforretning på Strøget og en hel del restauranter og hoteller der lignede sig selv. Jeg genkendte også Magasin du Nord, stormagasinet. Det lignede sig selv  på sin velkendte plads på Kongens Nytorv. Historien bag den gamle landmærke var imidlertid, at det havde skiftet ejer mange gange. På grund af den finansielle krise, havde det for nyligt  skiftet hænder fra en islandsk spekulatør, til en islandsk bank og senest til staten Island, der havde været nødt til at træde ind da banken gik ned. Stormagasinets daglige leder havde imidlertid følgende kommentarer til pressen, så vidt angik ham og de ansatte var det "business as usual" i det velkendte stormagasin på Kongens Nytorv.

Selv med de mange ændringer i bybilledet, havde det grundlæggende bykort over København ikke ændret sig ret meget. Antallet af indbyggere i Danmark er steget en smule, jeg tror kun med omkring 5%, i de sidste 20 år. Gaderne lå hvor de plejede at ligge og havde stadigt de samme navne. Mit mentale kort havde blot brug for et let afstøvning, og jeg var tilbage i rotteræset med at komme fra punkt A til punk B ad den korteste rute. Der var ikke brug for computer-kort eller GPS udstyr for at finde rundt. En stor forbedring, der havde taget mange år og forårsaget megen gene for trafikken, var byggeriet af Metroen, der nu har været i brug i omkring seks år. Den nye Metro udgør en fantastisk forbering af den offentlige transport.

En anden nyskabelse i trafikken (siden 1980erne) er brugen af Chrisitania cyklerne til barnetransport. Den slags cykler er blevet meget populære og giver byen en mix af high tech og low tech. Man ser mødre på vej til jobbet, der transporterer deres børn, samtidigt med at de taler i mobil telefon.

Den nye operabygning er i dag en af utallige
moderne, monumentale bygninger bliggende
i Københavns Havneomraade

Øresundsbroen med tunnel. Siden 1930erne
en politisk sag. Den er nu endeligt blevet byggget.

Magasin du Nord. Det velkendte stormagasin synes
uforandret. Det har imidlertid haft skiftende ejere
og ejes i dag af den islandske stat

Metrostation på gadeplan

Metroen bruger fjernstyrede, førerløse tog

Travl mor på Chritiania Cykkel. Sådanne cykler
er meget almindelige og er et godt eksempel på
en "ny" low tech opfindelse.
Opfundet af Hippies på Christiana

Strøget. Adskillige internationale kæder har åbnet forretninger her

Vindmøllepark i Sundet. Set fra Københavns Havn.
I dag producerer sådanne vindmøller 20% af landets el.

Trods de mange ændringer er der også mange ting, som ikke har ændret sig. Det føltes stadigt som at være hjemme at gå og køre i Københavns gader. Vores populære dronning Margrethe II, kunstneren på tronen, er stadig dronning og  ligeså populær som for 20 år siden. Hun havde endda en kunstudstilling for nylig, hvor hun udstillede malerier malt gennem mange år.
 

Min generelle oplevelse af at vende tilbage til mit fædreland blev måske bedst udtrykt af en af mine venner, som kaldte min beretning for "en oplevelse af reinkarnation i den samme krop."  Det var ikke, at min krop var blevet forynget til en ung og energisk fyr, som jagtede pigerne. Jeg føler mig dog forynget i ånd efter gensynet med de mange gamle steder, de fornyede kontakter med gamle venner og familiemedlemmer, ansigt til ansigt, herunder min dejlige voksne datter; og det blot at være i stand til at tale mit modersmål - hvis ikke til perfektion efter den nyeste brug -- så i det mindste uden risiko for at blive misforstået eller at fornærme nogen på grund af manglende ordforråd eller ukendskab til tabuer eller sædvaner -- selv i dette "mærkelige og nye" land.
I min søvn mumler jeg sommetider ord og sætninger. hvis jeg ikke snorker. Hvad har jeg så sagt i søvne for nylig? Nåh, den korte version er: "Oh Danmark!"

(Denne tekst blev først bragt som artikkel i magasinet, International Viewpoints, IVy.)

Dronning Margrethe II

Dronningen med sønnen, Kronprins Frederik,
 og barnebarn, Christian